Spring til indhold
Moderaterne

Om Lars

En kort baggrund om erfaring, faglighed og hvorfor fokus er på løsninger, der kan gennemføres i praksis.

Lars Aagaard

Kort fortalt

Lars Aagaard er klima-, energi- og forsyningsminister og spidskandidat for Moderaterne i Fyns Storkreds. Han har en mangeårig baggrund i energisektoren som administrerende direktør i Dansk Energi (2009–2022) og før det i en række branche- og erhvervspolitiske stillinger.

Den kombination af faglig tyngde og politisk ansvar gør ham til en af de mest vidende stemmer i dansk klima- og energipolitik. Hans tilgang er pragmatisk og resultatdrevet: mål skal følge midler, og politik skal virke i praksis - ikke bare på papiret.

Tidslinje (udvalgt)

  • 15. december 2022: Klima-, energi- og forsyningsminister.
  • 2009–2022: Administrerende direktør, Dansk Energi.
  • Uddannelse: Cand.scient.adm. (RUC).
  • FV26: Spidskandidat, Moderaterne Fyns Storkreds.
  • Født: Odense.

Kilde: Regeringen (CV-side).

Tilgang og resultater

Det er crunch time i den grønne omstilling. Det er nu, vi skal gå fra højtflyvende løfter til konkret handling med benhård politisk prioritering. Det skal være slut med klima- og energipolitik, der lover mere, end den kan holde.

Som minister har Lars Aagaard anskueliggjort vejen til 2030-målet, fastsat 2035-målet med finansiering, landet aftaler om nyt havvind-udbud og styrket beredskab, sænket elafgiften og ført EU fri af russisk gas.

“De partier, der mener, vi skal droppe klimapolitik, skulle tage at vågne op og kigge ud af vinduet. Og de partier, der råber op om høje tal, skylder danskerne at fortælle, hvor alvorlige konsekvenser det ville have.”

Lars' stemme

“Vi skal være gode, men ikke tossegode. Det er i hvert fald ikke rigtigt, at jo mere EU gør for klimaet, jo mere følger andre efter.” — Jyllands-Posten
“Kina er den største udleder, og så kommer amerikanerne som nummer to. Hvis den næststørste udleder ikke på nogen måde kommer til at sænke deres udledninger, så er vi - excuse my french - fucked allesammen.” — DR Nyheder
“Vejen frem må være baseret på sund fornuft. Vi må én gang for alle forlade den ideologiske dogmatisme, som gør mere skade end gavn.” — Information